Skærmbesøg

 

Skærmbesøg

Se videoer og læs om skærmbesøg, hvis du får hjemmepleje og/eller sygepleje.

Hvad er skærmbesøg? 

Skærmbesøg er hjemmepleje eller sygepleje gennem et videoopkald, hvor du og en sundhedsfaglig medarbejder ser hinanden og taler sammen. 

I stedet for et fysisk besøg vil hjemmeplejen eller sygeplejen i et skærmbesøg støtte dig gennem skærmen og sikre dig tryghed i, at alt går som det skal. 

Skulle der blive behov for det, kan vi være hos dig inden for kort tid. 

Hvem er skærmbesøg til? 

Skærmbesøg er et tilbud til dig, som er visiteret til hjemmepleje eller sygepleje, og som kan og gerne vil klare mere selv. 

Sammen med en medarbejder finder du ud af, hvilke besøg, der kan foregå via skærm. 

Du behøver ikke have forstand på computere for at få skærmbesøg, og det er gratis at låne skærmen. 

Hvordan vælger jeg skærmbesøg? 

Har du lyst til at prøve skærmbesøg? Så tag en snak med din visitator, hjemmepleje eller sygepleje om dine muligheder. 

Derfor vælger andre skærmbesøg 

De, som allerede i dag får skærmbesøg, fortæller, at de: 

  • Bedre kan planlægge deres dag, fordi det med skærmbesøg er lettere at bestemme, præcis hvornår på dagen hjælpen skal foregå
  • Føler sig trygge 
  • Føler sig mere uafhængig og kan klare flere ting selv Føler sig mere private i eget hjem 
  • Møder et kendt ansigt på skærmen (fast personale) 
  • Får større kendskab til deres medicin 
  • Får deres hjælp til tiden. 

Videoer om skærmbesøg

Se to videoer, hvor en københavner og en pårørende fortæller om deres erfaringer med skærmbesøg.